Hobbypiber
(Sorry, no english version)
Fra klods til pibe i ord og billeder.
I flere år har jeg gået og leget med tanken om at lave mine egne piber. Hvor svært kan det være? Tja, det sværeste viste sig faktisk at være at tage mig sammen til at komme i gang. Og da jeg endelig gik på nettet og fik købt en hobbypibe, der er en bruyereklods, hvor tobakskammer og røgkanal er udboret og klodsen forsynet med mundstykke, viste det sig, at sælgeren sendte mig en plateauklods. Jeg nænnede godt nok ikke at udsætte denne prima bruyereklods for mit første forsøg som pibemager, dertil var tiltroen til mine evner for lille.
Måske skulle jeg lige fortælle lidt om bruyere og de kvaliteter, klodser og færdige piber inddeles i.
Bruyere er roden af en lyngbusk, Erica arborea, der vokser i landene rundt om Middelhavet. Busken udvikler en rodklump, der er rundagtig. Busken skal være ret gammel, alt efter levested mellem 30 og 80 år, inden roden kan bruges til pibefremstilling. Klumpen skæres op i blokke (plateau og ebauchons). Blokkene koges for at fjerne træsmagen og skal derefter tørre i flere år. Blokkene inddeles i kvaliteter efter, hvor perfekte de er. Ekstra (ell. Primo) er kvalitetsbetegnelsen for en blok, der er uden huller og urenheder. Collectors Quality hedder kvaliteten, når blokken udelukkende har radiale årer. Plateau er fra det yderste lag af roden. Rodens knudrede overflade bevares ved udskæringen. Plateau regnes for den bedste kvalitet og bruges fortrinsvis til fremstilling af Freehands og Straight Grains. Ebauchons er fra rodens inderste lag (kernetræ). Ebauchons deles også op i kvaliteter og bruges fortrinsvis til maskinfremstillede piber. Kvalitetsopdelingerne siger ikke ret meget om de færdige pibers rygekvalitet. Det er udelukkende en æstetisk opdeling.
Erica arborea Bruyere
De færdige piber deles igen op i kvaliteter alt efter deres åretegning. Også her er kvaliteterne æstetisk bestemte. Der er mange kvaliteter at holde styr på, for den enkelte pibe kan bestå af en blanding af flere kvaliteter. Hovedopdelingen ser sådan ud:
1. Full Straight Grain - På en sådan pibe løber årerne i fine lodrette linier langs hoved og hals, og årerne ses på pibehovedets overkant som fine små prikker, kaldet fugleøjne (Birds eyes).
2. Straight Grain - En sådan pibe har lodrette åretegninger på hovedet, men ikke halsen.
3. Flame Grain - En sådan pibe har, som navnet antyder, en jævn, flammet åretegning over hele hovedet.
4. Cross Grain - En sådan pibe har en lidt uregelmæssig åretegning, der løber på skrå af hovedet.
5. Mixed Grain - En sådan pibe har et hoved med en symmetrisk, men blandet åretegning.
6. Birds Eye - En sådan pibe har to åremønstre. På for og bagside trækker årerne vandrette linier og på pibehovedets ydersider danner årerne små runde cirkler – fugleøjne.
7. Birds Nest - En sådan pibe har cirkelformede åretegninger af lidt større omkreds end fugleøjnene på to sider og uregelmæssige lodrette årer på de to andre sider.
8. Øvrige - piber med kun lidt åretegning af uregelmæssig karakter .
Full straight grain
Tilbage til hobbypiben:
Hobbypibe, som den ser ud, når man køber den. Den her viste er den plateau, jeg endnu ikke nænner at gå i gang med.
En dag faldt jeg over en hobbypibe på QXL. Det var en ebauchon, og altså lige, hvad jeg søgte. Der var ingen, der havde budt på klodsen, så jeg lagde minimumbudet ind på den - og vandt auktionen. Nu havde jeg en hobbypibe til nogle få kroner, som jeg kunne øve mig på. Så var det bare at komme igang.
Earl 1 Poker.
Jeg besluttede mig for, at min første pibe skulle være en poker. Efter at have savet klodsen til, grovslebet den på slibemaskine og filet den til, så piben sådan ud:
Næste arbejdsproces er at slibe piben med sandpapir, først med finhed 80, hvorved man giver piben sin endelige form, så med 120, og til sidst med 200. Mundstykket slibes ligeledes med sandpapir med finhed 200. Nu ser piben sådan ud:
Nu forestår det mest tidskrævende arbejde. Piben skal slibes med smergellærred med finhed 500, indtil den er silkeagtig glat. Også mundstykket slibes nu med smergellærred. Når man er tilfreds med resultatet skal piben overfladebehandles. Man kan vælge at lakere piben, men min erfaring som pibesamler har lært mig, at lakerede piber skal slibes ned og omlakeres, når de er blevet brugt flittigt i nogle år. Derfor sværger jeg til oliebehandlede piber. Oliebehandling er også en enklere proces end lakering. Man kan nemlig bruge almindelig madolie, f.eks. rapsolie, til behandlingen, så man kan være sikker på, at man ikke påfører piben sundhedsskadelige stoffer. Efter slibning med smergellærred og oliebehandling er piben næsten færdig.
Sidste proces inden piben kan tages i brug, er slibning af tobakskammeret og påføring af en tilrygningsmasse, der skal forhindre gennembrænding af pibehovedet og at røgen kommer til at smage af træ. Den bedste tilrygningsmasse er en tynd pasta, som man selv fremstiller af vandglas, der størkner, når det kommer i forbindelse med luft, og aktivt kul i pulverform, der er brændhæmmende. Vandglas forsegler porøse overflader. Her ses den færdige pibe, som jeg har givet navnet Earl 1 Poker.
Jeg vil købe et par hobbypiber mere til at øve mig på, inden jeg går i lag med mit første indkøb, plateauklodsen, for jeg kan helt tilslutte mig mottoet, der står på alle Ser Jacopo piber: Per aspera ad astra (gennem vanskeligheder til stjernerne).
Earl 2 Billiard.
Jeg har nu købt to ebauchonklodser hos P. E. Hermann i Kolding, og er gået i gang med min anden pibe, som skal blive en billiard. Modellen billiard er verdens mest udbredte pibe, så enhver pibemager med respekt for sig selv laver, som en af sine første piber, en billiard.
Ebauchonklodsen ser sådan ud, når man køber den:
Efter tilsavning og en tur på båndpudseren har piben fået en grundform at arbejde videre med.
Så skal der files og pudses med groft sandpapir.
Efter en tur med grovfilen Slebet med groft sandpapir
Når man er nået hertil, kan man se pibens åretegninger, når man gør den våd. Denne pibe er en Birds Eye.
Finpudsningen er nu overstået. Finpudsningen er den mest tidskrævende arbejdsgang, men også den mest tilfredsstillende. Som pudsningen skrider frem, toner pibens åretegning mere og mere frem. Denne pibe valgte jeg at behandle med pibevoks. Denne behandling giver piben en lysere finish, end hvis jeg havde valgt at oliebehandle den.
Finpudset - og voksbehandlet
Til sidst påsmøres tilrygningsmassen - og min anden pibe har set dagens lys. Earl 1 Poker tog ca. 8 timer at lave, mens Earl 2 Billiard kun var ca. 6 timer undervejs.
Her er det færdige resultat:
Earl Gorm The Old.
Den anden ebauchonklods jeg købte hos P. E. Hermann viste sig at have en indbygget defekt. Efter grovslibningen kunne jeg konstatere, at der var en del revner i klodsen, og at en af disse revner gik hele vejen igennem ind til tobakskammeret. Det betyder altså 125 spildte kroner og nogle timers forgæves arbejde. Jeg vil dog lige nævne, at jeg har mailet til P. E. Hermann om den defekte klods, og firmaet har beklaget, at den var smuttet igennem deres kvalitetskontrol uden at blive opdaget. P. E. Hermann sender mig en ny klods.
Revnen nederst på pibehovedet, ved krumningen, går hele vejen igennem ind til tobakskammeret.
Jeg havde lovet min svoger, Gorm, denne pibe. Nu må han så vente på sin Gorm The Old, til jeg har fået købt et par nye bruyereklodser.
Nå, men de 125 kr. skulle da ikke gå helt til spilde. Jeg kunne lige så godt bruge denne pibe til at øve mig på, og til at eksperimentere med. Altså fortsatte jeg arbejdet med Gorm The Old. Den pibespids, der var med denne hobbypibe var lidt af en designmæssig udfordring. Røgkanalen ville blive ret tyk, så jeg besluttede mig for at lave en Chimney, også kaldet en Stack, ud af klodsen.
Revnerne ville jeg forsøge at tætne med en blanding af pudsestøv, vandglas og vand. Det lykkedes faktisk at tætne piben, men revnerne forblev lige synlige. Jeg smurte vandglasblandingen på hele piben og lod den hærde i 6 timer. Efter behandlingen så piben sådan ud:
Nu skulle der så pudses - og pudses - og pudses..... Også pibespidsen skulle nu pudses, så den blev tilpasset røgkanalen. Derefter skulle der poleres med smergellærred, og det gav piben dette udseende:
Jeg var ikke helt tilfreds med, at årerne fremstod så svagt på pibehovedet. På røgkanalen fremstod de smukt, for der havde jeg pudset vandglasblandingen helt af igen for at få den rigtige dimension i forhold til pibespidsen. Altså måtte jeg igen i gang med sandpapir korn 320, og så polere på ny med smergellærred. Nu begyndte piben at få karakter. Til sidst blev tobakskammeret pudset med sandpapir korn 80. Min 3. pibe er nu færdig. Den gav mig mange ærgrelser og frustrationer, men jeg lærte dog en del af de eksperimenter, jeg gjorde undervejs.
Earl 3 Gorm The Old.
Den første stopper på piben smagte meget træagtig. Det var forventeligt, da denne pibe ikke er behandlet med den normale tilrygningsmasse bestående af aktivt kul og vandglas, men udelukkende er behandlet med massen bestående af pudsestøv, vandglas og vand, som jeg brugte til at tætne revnerne med. Træsmagen stammer fra pudsestøvet, der forkulles af gløden. Jeg kan til min overraskelse konstatere, at tætningen holdt til gentagne opvarmninger og nedkølinger. Så måske har jeg fat i noget rigtigt med den tætningsmasse.
Earl 4 Burl.
Så blev det plateauklodsens tur. Efter de tre første ebauchonklodser følte jeg mig rustet til at gå i lag med kvalitetsbruyeren.
Det viste sig, at der var en verden til forskel på de to typer bruyere. Plateau er meget hårdere end ebauchon, og derfor tager det længere tid at file, slibe og pudse jo finere kvalitet bruyere, man arbejder med. Efter første dag havde piben fået form. Plateauklodsen bestemte selv, hvordan pibens form skulle blive. forstået sådan, at jeg bare fulgte åretegningen; der blev altså tale om en 100% freehand. For at kunne se åretegningen tydeligt i denne fase af fremstillingen må man fugte bruyeren med koldt vand.
Anden dag gik med at grovpudse piben med sandpapir korn 100. Nu havde piben fået sin endelige form. Jeg fjernede støbegraterne på pibespidsen med sandpapir korn 320 efterfulgt af polering med smergellærred.
Derefter pudsede jeg piben med sandpapir korn 320, og til sidst polerede jeg med smergellærred korn 500. Der viste sig nogle ridser, som ikke kunne poleres væk, så jeg måtte i gang med fint sandpapir igen, efterfulgt af en ny polering med smergellærred.
Tredie dag skulle piben have sin overfladebehandling og finish med påføring af tilrygningsmasse. Jeg brugte også tilrygningsmasse til at friske barken op med. Overfladebehandlingen bestod af rapsolie og afslutningsvis pibepolish. Piben er en straight grain, det vil sige at årerne udgår fra bunden af pibehovedet og spreder sig ud i pibens længderetninger. Det samlede tidsforbrug til denne pibe blev på ca. 16 timer, heraf gik 7 timer med poleringen.
Resultatet er jeg ærligt talt lidt stolt af i betragtning af, at det er min kun 4. pibe.
Der indtraf en mindre katastrofe en uge efter, jeg havde færdiggjort denne pibe. Den røg på gulvet, og tapstykket knækkede af spidsen. Jeg har sendt spidsen til P. E. Hermann, der så skal dreje en nøjagtig magen til. Samtidig har jeg afgivet bestilling på en plateauklods med en let krummet nylonspids med teflontap. Indtil videre har jeg kun lavet Straights, men nu skal jeg altså forsøge mig med en Slightly Bent.
Earl GMT.
Jeg er nu gået i gang med den hobbypibe, jeg fik som erstatning for den, der havde en defekt. Svoger Gorm skal have denne pibe, der dog ikke kommer til at hedde Gorm The Old, for den har jeg jo allerede lavet. Jeg har givet piben navnet Earl GMT. GMT er Gorms initialer (og en tidsangivelse).
Der er tale om en ebauchonklods, der umiddelbart ligner en Birds Eye.
Efter 4 timers arbejde med piben, begynder den at tage form. Det bliver en robust pibe, der kan holde til, at Gorm tager den med på sit arbejde som lastbilchauffør.
Der er nu medgået 5 timer til denne pibe, og jeg er færdig med at grovfile og pudse med sandpapir korn 100. Formen er blevet rundere, så piben ligger rigtig godt i hånden.
Så er piben finpudset og poleret. Der er ganske rigtigt tale om en Birdseye. Tidsforbruget er nu på 7½ time. Nu mangler jeg bare af påføre tilrygningsmasse og oliere piben.
Tilrygningsmassen er påført, piben er blevet olieret to gange og til sidst poleret med BBB Pipe Polish. Samlet tidsforbrug: 8½ time.
Earl GMT er en "billiard with tapered fishtail stem".
Earl 5 Plateau.
Jeg har købt endnu en plateau hobbypibe fra P. E. Hermann i Kolding. Prisen for sådan en plateau blok er ca. 155 kr. Jeg saver ikke i blokken, når jeg fjerner det overflødige materiale, for så er jeg jo på forhånd bundet af den form, jeg har valgt, uanset om åretegningen er god, der hvor jeg har savet. I stedet bruger jeg en båndpudser med groft sandpapir. Jeg arbejder mig ind i bruyeren, mens jeg hele tiden holder øje med åretegningen, som arbejdet skrider frem. Viser der sig noget interessant, kan jeg stoppe op og give piben den form, bruyeren selv lægger op til. Den idé, jeg havde med denne pibe, inden arbejdet gik i gang, er langt fra det, jeg er nået frem til efter arbejdet ved båndpudseren. Denne pibe bliver stor, og på dette tidspunkt vejer den 140 g.
Denne pibe volder mig en del problemer. Den form, jeg var nået frem til efter arbejdet ved båndpudseren, viste sig at være umulig. Bruyeren gemte nemlig på et par uheldige overraskelser, da jeg gik i gang med at file i den. Der kom 7 - 8 små huller til syne, så jeg måtte file mere af piben. Det drejede sig nu om at fjerne så meget af materialet, at hullerne forsvandt, og så lidt, at formen blev tilnærmelsesvis den, jeg gerne ville opnå. Det, jeg tilstræber, er at gå fra en rund form i bunden af pibehovedet til en firkantet form øverst på pibehovedet. Samtidig skal piben være en Sitter, dvs. en pibe, der er flad i bunden, så den kan stå op.
Jeg har nu slebet piben så meget ned, at næsten alle hullerne er væk. Først med sandpapir korn 100, så med korn 200 og 320. Nu skal den så slibes med smergellærred korn 500. Vægten er nu reduceret til 115 gram. Jeg har mistet overblikket over, hvor mange timer jeg har brugt på denne pibe, men det er helt klart den sværeste og mest tidskrævende proces, jeg endnu har været udsat for.
Piben er nu blevet poleret med smergellærred og tobakskammeret er præpareret med tilrygningsmasse. Derefter er den blevet olieret, poleret med smergellærred igen og olieret en sidste gang. Det var en hård nød at knække, og resultatet lever ikke helt op til, hvad jeg havde håbet på. Jeg er dog ganske tilfreds med resultatet, og Earl 5 Plateau har givet mig en masse erfaring mht., hvad jeg kan gøre for at redde en pibe, der ser ud til at ville mislykkes. Her er den færdige pibe:
Earl 6 New Year
Den 5. januar 2008 var en dag, der begyndte med isslag. Ved middagstid gik nedbøren over i sne og midt på eftermiddagen blev det regnvejr. Da jeg havde en bruyereklods liggende, synes jeg, at det var en udmærket dag til at lave en hurtig pibe. På 3½ time forvandledes en klods til Earl 6 New Year:
