
PIBERYGNING
(Sorry, no english version)
g
Om piberygning
Piberygning kan være en meget stor nydelse, når blot nogle grundlæggende regler følges. Alt for mange piberygere har kun én pibe og ryger kun én slags tobak. Disse rygere snyder sig selv for mange spændende smagsoplevelser. Den samme tobak kan nemlig smage forskellig i forskellige piber, og pibetobak er en af de nydelsesmidler, der byder på flest smagsvariationer. Derfor er regel nr. 1: Anskaf flere, og gerne mange, piber og prøv mange forskellige tobakker. Du har sikkert ikke prøvet den tobak, du allerbedst kan lide - endnu.
Piber
Piber består af pibehovedet (eng.: Bowl) med et kammer
(eng.: Chamber),
en røgkanal (eng.: Shank) og en spids (eller bid). På engelsk hedder spidsen
stem, mouthpiece eller
bit. Piber kan fås i alle prislejer, fra majspiben til en tyver, til håndlavede
piber til mange tusinde kroner. De fleste piber er fremstillet af Bruyere (eng.:
Briar), der
er rodknolden af en lyngbusk, Erica Arborea, der vokser ved
Middelhavet. Bruyere har stor modstandsdygtighed overfor varme, og har ofte
smukke åretegninger.
Derfor er Bruyere det mest populære materiale til
fremstilling af pibehoveder. Mange inkarnerede piberygere har også en majspibe i
samlingen. Når man prøveryger en ny tobakssort, er det en god idé at benytte en
majspibe. Derved undgår man, at dyre piber tager smag af f.eks. en meget
aromatisk tobak, som man måske slet ikke synes om. Majspiber er så prisbillige,
at man bare kan kassere dem, hvis man synes, de er ødelagte. Majspiber kan også
anbefales til nybegyndere. Viser det sig, at piberygning ikke appellerer til en,
har man ikke investeret en mindre formue i udstyr. Af andre materialer til
pibefremstilling vil jeg fremhæve merskum (tysk: Meerschaum), der er et
leragtigt, hvidt, porøst mineral. Man troede i gammel tid, at merskum var
stivnet havskum, deraf navnet. Merskumspiber bliver med alderen gullige, senere
brunlige/sorte, idet det porøse materiale tager farve af tobakken, og det er en
fascinerende oplevelse at se sin merskumspibe skifte udseende. Merskum har ingen
egensmag, og merskumspiben byder derfor på den helt rene tobakssmag.

Pibetyper
Piber klassificeres i typer med udgangspunkt i deres former og proportioner, men typebestemmelse af piber er ikke en eksakt videnskab, og pibemagerne tilføjer ofte deres piber et personligt præg, der kan gøre typebestemmelse næsten umulig. Håndfremstillede piber, hvor pibemageren lader materialet diktere formen, kaldes freehand eller danish freehand. Nogle piber er maskinfremstillede, men tilføjes rustikering, polering eller anden form for finish i hånden. Disse piber sælges under betegnelsen handmade, men kan derudover ofte typebestemmes. Pibetyperne er resultatet af, at visse forhold mellem pibehoved, røgkanal og spids er mere ideelle end andre. Overordnet opdeles piberne i typer efter pibehovedernes udformning. De grundopdeles i piber med rundede, cylindriske, koniske, bulldog-formede, brandyglass-formede og special-formede hoveder. Den mest udbredte pibetype hedder billiard. Billiard har cylindrisk hoved. Billiards kan så underopdeles i straight, bent, panelled osv. Billiards underopdeles også efter deres former i f.x. canadian og lumberman og efter deres proportioner i f.x. classic, nosewarmer, stack ell. chimney og pot. Det er således noget af en jungle at forsøge at sætte sig ind i pibetyperne, så man selv kan typebestemme enhver given pibe. Her er et link til en god side med pibetyper: http://pipeshapes.com

Tao Danish Handmade
Tobak
Pibetobak har en utrolig variation i smag.
Det skyldes for det første, at der findes mange forskellige arter af
tobaksplanten, for det andet at tobakken kan forarbejdes på mange forskellige
måder (opvarmning, presning, rulning o.s.v.), og for det tredje, at tobakken kan
tilsættes et utal af forskellige smagsstoffer, hvoraf whisky og bourbon hører til
de populæreste. Rene tobakker er for det meste blandet af enten Virginia- eller
Burleytobakker. Mixture består også af disse tobakker, ofte en blanding af
Virginia og Burley, tilsat kryddertobakker, såsom Kentucky, Cavendish, Latakia,
Orient og Perique. Aromatiske tobakker er tobakker af ovennævnte typer, blandet
med fremmede smagsstoffer, hvoraf kan nævnes vanille, lakrids, kakao og
frugtekstrakter. Aromatiske tobakker er populære i Tyskland og USA, men mindre
populære i Danmark.

Nørding The Duck Pipe
Rygning
For at få en god rygeoplevelse skal piben
stoppes korrekt. Tag en passende mængde tobak ud af pungen eller dåsen og nulr
den mellem fingrene, indtil den er ensartet i finhed. Lad den første 1/3 stoppe
sig selv, d.v.s. drys tobakken i piben og slå let på pibehovedets side, så
tobakken sætter sig. Fortsæt med at fylde små portioner tobak i piben, og tryk
den let til. Øg trykket lidt for hver påfyldning. En huskeregel siger, at en
pibe skal fyldes i tre trin: Først med
barnehånd, så med kvindehånd og til sidst
med mandehånd. Hvis piben er stoppet for let eller for hårdt, dannes der meget
fugt under forbrændingen. Pibens kammer skal være fyldt helt op, for derved
fordeles varmen bedre og fugten optages maksimalt under rygningen. Piben bør
tændes med tændstikker.
Flammen føres rundt i rytmiske cirkelbevægelser, så hele
overfladen opvarmes. Herved svulmer tobakken op, så den skal nu stampes let,
indtil der igen er dannet en flad overflade. Piben tændes igen med samme
fremgangsmåde som første gang. Rytmiske cirkelbevægelser til hele overfladen
gløder. Ryg nu piben med rolige, rytmiske drag. Under rygningen stampes asken.
Herved isoleres gløden, som således lettere holdes i live. Stampningen bevirker
også, at der dannes en fast kage øverst i kammeret, og denne kage virker også
isolerende. Bank aldrig piben ud under rygningen, for herved fjernes både asken
og den faste kage, der isolerer gløden, som derfor lettere dør ud. Når tobakken
svider på tungen skyldes det fugt. En god tobak i en god pibe fugter ikke ret
meget, men det kan være nødvendigt at føre
en
piberenser gennem spidsen og røgkanalen. Gør man det under rygningen, bør man så
vidt muligt undgå at skille piben ad før rensningen. Pibematerialet udvider sig,
når det er varmt, og man risikerer at beskadige piben, hvis man skiller den ad,
mens den er varm. Ryg piben helt i bund; det forhindrer at piben bliver sur.
Efter rygning tømmes piben helt for evt. tobaksrester og aske, og når den er
blevet kold, skilles piben ad, og spidsen og røgkanalen renses med en eller
flere piberensere. Jeg anbefaler, at man bruger My Own Blend´s Conical
High-absorbent Bristle Pipe Cleaners. Lidt sprit eller piberensevæske kan være
en hjælp. I stedet for at købe de små 50 ml. flasker med piberensevæske til
mellem 30 og 40 kr. hos tobakshandlerne køber jeg en flaske med 500 ml.
isopropylalkohol til 35 kr. i Matas. Den eneste forskel på piberensevæske og
isopropylalkohol er tilsyneladende, at sidstnævnte ikke indeholder parfume. Piben får efter nogen tids rygning
et kokslag i kammeret. Når dette lag når en tykkelse på 2 - 3 mm, skal det
fjernes. Til dette formål kan man hos tobakshandlerne købe specielle
pibefræsere. De fås i mange forskellige størrelser svarende til pibekamrenes
diametre og i mange prisklasser, men de billige er ofte ganske udmærkede.
Earl og rygning

Dunhill Shell Briar
Piber skal hvile efter hver
rygning på dem, ellers bliver de let sure. Jeg har p.t. 625 piber, men det er nok også lidt nørdet. 4 - 5 piber er efter min mening minimum. De bedste piber fremstilles i
Italien, Frankrig, Storbritanien og Danmark. Mine favoritpiber er fra den
italienske pibemager Savinelli. Mange Savinelli-piber har Dry System, der er et
filter af balsatræ, som udskiftes efter 2 - 4 rygninger. Dette filter optager en
stor del af den fugt og tjære, der dannes i røgkanalen under rygningen. Dry
System piberne kan ryges både med og uden balsatræ filteret. Her følger en gennemgang af
mine favorit tobakker. I parentes er angivet smagsfylden på en skala fra 1
- 5. En af mine favorittobakker lige nu er My Own Blend´s Kong Frederik IX Blanding
English Mixture (5), en kraftig
tobak, der skal nydes med andagt. Den består af fyldig, moden Virginia tilsat
latakia. En tobak, der absolut er for
connoisseurs. English
Mixture er netop en betegnelse for tobakker, der indeholder Latakia. My Own
Blend no. 111 Navy Cut (4) er en mixture af North Carolina Virginia, Burley,
Kentucky og lidt Perique. Dunhill Early Morning Pipe (4) er en skøn tobak, der
består af
Orient og lys og rød Virginia, der presses under let opvarmning og tilsættes
Latakia. Den er af medium styrke og har en behagelig rumduft. Premier Cru (5) er en mixture af Virginia, Orient og Perique.
Edgeworth (4), flakes eller ready rubbed, er en blanding af Tennessee og Kentucky
White Burleys. Ovennævnte tobakker er absolut ikke for begyndere, og jeg
ryger dem helst om aftenen, når roen har sænket sig, og jeg fuldt ud kan
koncentrere mig om rygningen. Dark Kentucky (3) er blandet af lys Virginia og
darkfired Kentucky. Det er en flake tobak, og flagerne er opdelt i lyse og mørke
tobakker. Specielt og ret smukt. W. Ø. Larsen´s Old Fashioned (3) er bredskåren,
løs Virginia tobak tilsat orange, blandet med Burley skåret i Cut Plug. Stanwell
Classic Cut Plug (3) er en mixture af Virginia og
Cavendish, tilsat en blanding
af presset og opvarmet Virginia og Burley tobakker og et strejf af blommearoma.
Stanwell Full Aroma Cut Plug (3) er en fyldig, let aromatisk mixture af modnet
Virginia og ristet Burley, der er presset og opvarmet på samme tid. Tobakken har
undertoner af chokolade og vanille. Peterson De Luxe Mixture (3)
består af modne Virginia tobakker fra Brasilien og Afrika blandet med løst
skåret mild Black Cavendish. Tobakken er tilsat aroma bestående af vanille,
valnød og honning. Den har en svag undertone af chokolade. En mild tobak til
først på dagen. En uovertruffen Burley er Mac Baren´s Burley London Blend (4). Den består af
modnede White Burley tobakker og en anelse virginia, der tilfører en smule
sødme. Som alle Burley tobakker har også denne en fin undertone af chokolade.
Burley London Blend er en tobak, man altid vil vende tilbage til. Desværre kan
denne tobak ikke længere købes på det danske marked, men syd for grænsen kan den
købes i 100 g. dåser til 80 kr!!! Sidst (og måske bedst) vil jeg slå et slag for
en fantastisk god tobaksoplevelse. My Own Blend nr. 1930 (5) er en individuel
blanding (d.v.s., at den kun fremstilles på bestilling, og at man skal købe 5
dåser á 100 g. pr. bestilling). Den består af klassisk Virginia krydret med
Perique, Latakia, Kentucky og Cavendish. Det er en tobak med så mange
undertoner, at hver gang man ryger den, opdager man nye nuancer. Man overraskes igen og igen, når man prøver nye blandinger. Til
begynderen vil jeg dog anbefale en ren tobak eller en let mixture uden
aromastoffer. Der er næsten uendelig mange tobakker på markedet; desværre
forsvinder mange tobakker i disse år fra det danske marked, og bliver det ved på
den måde, ender Danmark, der er verdenskendt blandt piberygere for kvalitets
piber og tobakker, med at blive et piberyger u-land.

Viprati La Pipa.
Egne blandinger
Det er sjovt og spændende at eksperimentere med egne tobaksblandinger, men man skal ikke have ambitioner om, at man kan gøre det bedre end de professionelle. Der er vedtagne normer, de professionelle anser for ubrydelige. Så vil man prøve noget radikalt anderledes, så må man blande sine egne tobakker. Man kan i velassorterede tobakshandeler købe rene tobakker, såkaldte basistobakker, f.eks. My Own Blend Latakia og My Own Blend Perique. Jeg bestiller mine basistobakker på internettet hos FF Pipes i Randers. Ren virginia er f.eks. MacBarens Virginia No. 1, og ren burley f.eks. Singleton og Fraser. Med disse tobakker som basis har jeg lavet følgende blandinger:
Earl´s Morning Blend
60% Virginia No. 1, 20% Singleton, 10% MOB Latakia og 10% MOB Perique.
Earl´s Burley Blend
60% Fraser, 20% Virginia No. 1, 10% MOB Latakia og 10% MOB Perique
Earl´s Full Strenght
82% Capstan Brown Navy Cut, 9% MOB Latakia og 9% MOB Perique
Earl´s Morning Blend er en tobak, der kan ryges hele dagen. Earl´s Burley Blend er velegnet til at nyde efter måltiderne. Earl´s Full Strenght er så vellykket, at den godt kan leve op til de professionelle tobaksblanderes kreationer. Den brænder langsomt, sovser ikke og brænder ikke på tungen. Og så er det, som navnet antyder, en tobak med kraftig smag og styrke. Rumduften er middel.

Ser Jacopo Rowlette.
Vedligeholdelse
Til vedligeholdelse af piber findes der
udmærkede produkter i handelen. Jeg har tidligere omtalt pibefræsere,
piberensere, piberensevæske og sprit. Vedligeholdelse af pibespidser af ebonit
kræver et kapitel for sig selv. Nye ebonitspidser kan med mellemrum renses med
et specialprodukt til dette formål. Jeg behandler mine piber med Savinelli Pipe
Polish efter hver rygning. Det holder spidserne rene og bevarer deres
naturlige sorte farve. Ebonit er et vulkaniseret gummiprodukt med et stort
svovlindhold, og det går let i kemisk forbindelse med atmosfærisk luft
(oxidering), og lyspåvirkning fører også til misfarvning. Denne misfarvning er
vanskelig at fjerne, så det bedste råd er at forebygge frem for at helbrede.
Hvis man, som jeg, supplerer sin pibesamling ved
at købe estate piber (brugte
piber) på auktion, vil man erfare, at ikke ret mange piberygere ulejliger sig
med at vedligeholde deres pibespidser. De fleste ebonitspidser har kraftige
misfarvninger, hvilket får selv den bedste pibe til at se lurvet ud. Der er lige
så mange gode råd til fjernelse af misfarvning, som der er inkarnerede
piberygere, og mange af disse råd er da også gode, hvis misfarvningen ikke er
alt for alvorlig. Rensning med tandpasta som slibemiddel er en af de populæreste
metoder. Når misfarvningen er kraftig, anbefaler jeg følgende fremgangsmåde, som
jeg har eksperimenteret mig frem til: Læg spidsen i klorin, og lad den stå i 3 -
4 timer. Skrub derefter spidsen med en stålulds rensesvamp med sæbe. Her er det
godt at være i besiddelse af tre
hed´er, nemlig stædighed, ihærdighed og
vedholdenhed. Bliv ved med at skrubbe til det ønskede resultat er opnået. Det
kan godt lade sig gøre, selv den værste oxidering vil efterhånden forsvinde. Det
kan dog være nødvendig at gentage hele processen med klorin og skrubning.
Når man er tilfreds med resultatet påføres spidsen et lag syrefri mineralsk olie
(symaskineolie), og så ser den ud som ny igen. Vær opmærksom på, at hvis spidsen
er forsynet med logo eller navn, vil belægningen (guld/sølv/lak) forsvinde. Man
kan selvfølgelig også udskifte spidsen med en ny, men herved forsvinder lidt af
pibens originalitet og charme. Nye ebonitspidser koster mellem 10 og 50 kr. Man
kan også gå et skridt videre og skifte spidsen ud med en ny af acryl.
Acrylspidser er skinnende sorte og vedbliver med at være netop det. Acrylspidser
er lidt dyrere end ebonitspidser.

Savinelli Autograph 0
Renovering af piber
En af mine hobbies er at renovere estate piber. Det er en sidegevinst ved at samle på estate piber, at man får mulighed for at sysle med at renovere dem. Det er en stor tilfredsstillelse at se en tilkokset, snavset pibe med kraftigt oxideret mundstykke blive, som pibemageren engang har skabt den, igen. Jeg har ikke en fasttømret fremgangsmåde, når jeg renoverer piber. Metoden afhænger af, hvor medtaget piben er. Og jeg er da heller ikke færdig med at eksperimentere. Drejer det sig om en kostbar, håndfremstillet pibe, er jeg meget forsigtig med ikke at overgøre renoveringen, men er der tale om en hverdagspibe, sker der jo ikke alverden ved, at mine eksperimenter en gang imellem mislykkes. Jeg vil lige vise, hvordan en mishandlet pibe kan komme til ny ære og værdighed, når den har fået en kærlig hånd:

The Guildhall Pipe før -og efter renovering

Britania før renovering -og efter

K&P Peterson Donegal Rocky 608S før renovering -og efter
Berømte piberygere

Albert Einstein Cary Grant Clark Gable Edwin Hubble

J.R.R.Tolkien Douglas MacArthur Jean-Paul Sartre Sophie B. Hawkins

Joseph Stalin Mark Twain HaroldWilson Niels Bohr
Che Guevara Kong Frederik IX Ronald Reagan

Søren Ryge
Egne piber

Earl 1 Poker Earl 2 Billiard

Earl 3 Gorm The Old Earl 4 Burl

Earl 5 Plateau
På siden "Mine piber" viser jeg billeder af min pibesamling.

God fornøjelse med piberygningen.